Formålet med Skolesport er at motivere børn til at være mere fysisk aktive. Skolesport skal give alle børn muligheder for mere idræt og bevægelse i hverdagen, og motivere de foreningsløse børn til at dyrke idræt og være mere fysiske aktive efter skoletid.

Skolesport er et enkelt koncept med et væld af muligheder for at inspirere børn til idræt og skabe sammenhæng mellem forenings- og skoleliv ved at etablere et trygt og motiverende idrætsmiljø.

Skolesport er et gratis tilbud til børn om at dyrke idræt i trygge rammer lige efter skoletid på egen skole og findes på alle folkeskoler i Skive Kommune.

Skolesport er et samarbejde mellem skoler og foreninger. Det drives af en lærer med hjælp fra junioridrætsledere fra de ældste klasser. Disse vil sideløbende uddanne sig på Ungdomsskolen Skive på et specielt Junioridrætsleder kursus. Foreningerne kommer og præsenterer og fremviser forskellige idrætsgrene og viser en glæde og entusiasme ved sporten, der kan inspirere børnene i Skolesport.

Med Skolesport bliver børnene mere fortrolige med idræt. De finder glæden ved at lege og dyrke sport, og øger dermed  muligheden for et aktivt liv i en idrætsforening.

Publiceret 08-05-2019