Otte folkeskoler i Skive Kommune – Breum, Durup, Hem, Højslev, Nr. Søby, Oddense, Roslev og Ørslevkloster – deltager fra august 2017 i ”Leg på streg”, som er et samarbejdsprojekt med Kræftens Bekæmpelse og Nordea Fonden.

”Leg på streg” er et enkelt koncept, der ud fra simple aktiviteter kobler bevægelse og læring på en sjov og lærerig måde samt fremmer fysisk aktivitet og sundhed blandt børn.

 ”Leg på streg” er udviklet til at indgå som en del af fagundervisningen og lever op til de fastsatte læringsmål. Konceptet er et supplement til undervisningen og giver flere mulighed for varierede læringsformer.

 ”Leg på streg” er et konkret redskab til undervisere og andre ansatte på skoler til at opfylde reformens fordring om 45 minutters daglig bevægelse.

 ”Leg på streg” henvender sig til indskolingen og mellemtrinnet i fagene dansk, matematik, natur/teknologi, engelsk og tysk. ”Leg på streg” tager udgangspunkt i tre opstregninger i skolegården:

 1. Figurbanen

2. Bogstavbanen

3. Taltavlen

 Deltagelse er gratis. Som samarbejdskommune får man:

  •  Leg på streg-skabelonsæt til
  • Et antal Leg på streg-kataloger pr. skole

  • Et gratis Leg på streg-kursus med plads til maks. 60 lærere og pædagoger

  • Adgang til alt materiale online på www.legpaastreg.dk inklusive undervisningsaktiviteter.

  • 10 aktivitetsfilm og 1 opstregningsfilm

  • Facebookgruppe til vidensdeling for Leg på streg-undervisere, tilgængelig til og med 2018

 

Skolerne står selv for opstregning og forbrugsstoffer.

 

Publiceret 14-10-2019